Den danske Debianguide er
et godt sted at lµse mere om at bruge Debian.
Den danske linuxbrugergruppe, Skσne
Sjµlland Linux User Group, SSLUG, har skrevet en omfattende samling
b°ger om Linux pσ dansk. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side i et utal
af formater — eller k°be en trykt udgave.
Linux Documentation Project er
en god, generel kilde til information om Linux. Her kan du finde HOWTO'er og
henvisninger til anden, meget vµrdifuld information om delene i
GNU/Linux-systemer
Hvis du vil k°be et cd-sµt til at installere Debian GNU/Linux-systemer fra
cd-rommer, skal du kigge pσ siden cd-distribut°rer. Her
finder du en liste over adresser, hvor Debian GNU/Linux sµlges pσ cd-rommer.
Listen er ordnet efter land, sσ det b°r ikke vµre svµrt at finde en distribut°r
tµt pσ dig.
Hvis du bor udenfor USA og vil hente Debian-pakker fra nettet, kan du ogsσ
benytte en af de mange filspejle, der der er placeret udenfor USA. Listen over
lande og filspejle findes pσ siden om Debians
FTP-servernetvµrk.
Dette afsnit indeholder en kommenteret liste over de filer, du finder i
disks-i386-kataloget. Hvilke filer du skal hente vil afhµnge af
tilvalg ved opstart af installationssystemet og de valgte installationsmedier.
De fleste filer er disketteaftryk. Det vil sige enkelte filer, der kan skrives
direkte til en diskette. Disse aftryk afhµnger naturligvis af st°rrelsen pσ
mσl-disketten. For eksempel er den normale datamµngde, der kan ligge pσ en
standard 3,5-tomme diskette 1,44MB. 5,25-tomme disketter indeholder normalt
1.2MB, sσ brug denne aftryksst°rrelse, hvis du har sσdan et drev.. Aftrykkene
til 1,44MB disketter findes i kataloget images-1.44. Aftrykkene
til 1,2MB disketter findes i kataloget images-1.20. Aftrykkene
for 2,88MB disketter, som normalt kun benyttes til at opstarte cd-rommer og
lignende, findes i kataloget images-2.88.
Hvis du bruger en nets°ger pσ en computer, der er forbundet til netvµrket, til
at lµse dette dokument, kan du sikkert hente filerne ved at at angive deres
navne i din nets°ger. Afhµngig af din nets°ger, kan du vµre n°dt til at g°re
noget bestemt for at hente en fil direkte i det rσ, binµre format. For
eksempel skal du i Netscape holde skiftetasten nede, mens du klikker pσ URL'en
for at hente filen. Filer kan hentes fra de URL'er i dokument, som er indenfor
weberverens .../current/-katalog.
Ellers kan du hente dem via ftp fra ftp://ftp.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-i386/current/.
Du kan ogsσ bruge det tilsvarende katalog pσ alle Debian filspejle.
.../current/images-1.20/rescue.bin.../current/images-1.20/safe/rescue.bin.../current/images-1.44/rescue.bin.../current/images-1.44/bf2.4/rescue.bin.../current/images-1.44/compact/rescue.bin.../current/images-1.44/idepci/rescue.bin.../current/images-1.44/safe/rescue.bin.../current/images-2.88/rescue.bin.../current/images-2.88/bf2.4/rescue.bin.../current/images-2.88/compact/rescue.bin.../current/images-2.88/idepci/rescue.bin.../current/images-1.20/root.bin.../current/images-1.44/root.bin.../current/images-1.44/compact/root.bin.../current/images-1.44/idepci/root.bin.../current/images-1.44/bf2.4/root.bin.../current/dosutils/loadlin.exe.../current/install.bat.../current/bf2.4/install.bat.../current/compact/install.bat.../current/idepci/install.bat.../current/bf2.4/tftpboot.img.../current/compact/tftpboot.img.../current/idepci/tftpboot.imgroot.bin.
Dette er Linuxkerne-aftrykket, der skal bruges til harddisk-installationer. Du beh°ver det ikke, hvis du installeret fra disketter.
.../current/linux.bin.../current/bf2.4/linux.bin.../current/compact/linux.bin.../current/idepci/linux.binDisse filer indeholder kernemoduler eller drivere til al slags udstyr, der ikke krµves under den f°rste opstart. Det er en totrins-proces at fσ fat i de drivere, du °nsker: f°rst skal du finde det driverarkiv, du vil benytte. Derefter skal du udpege de drivere, du °nsker.
Driverarkiv-disketterne benyttes ikke, f°r efter harddisken er blevet partitioneret og kernen installeret. Hvis en bestemt driver er n°dvendig for din underarkitektur, med henblik pσ den indledende opstart eller for at fσ adgang til harddisken, skal du vµlge en kerne, der indeholder den n°dvendige driver og give den de korrekte opstarts-parametre. Se Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image"), Section 4.2.2 og Opstartsparametre, Section 5.1.
Husk, at dit driver-arkiv skal passe sammen med dit f°rste valg af kerne.
.../current/images-1.20/driver-1.bin.../current/images-1.20/driver-2.bin.../current/images-1.20/driver-3.bin.../current/images-1.20/driver-4.bin.../current/images-1.20/driver-5.bin.../current/images-1.20/safe/driver-1.bin.../current/images-1.20/safe/driver-2.bin.../current/images-1.20/safe/driver-3.bin.../current/images-1.20/safe/driver-4.bin.../current/images-1.20/safe/driver-5.bin.../current/images-1.44/driver-1.bin.../current/images-1.44/driver-2.bin.../current/images-1.44/driver-3.bin.../current/images-1.44/driver-4.bin.../current/images-1.44/bf2.4/driver-1.bin.../current/images-1.44/bf2.4/driver-2.bin.../current/images-1.44/bf2.4/driver-3.bin.../current/images-1.44/bf2.4/driver-4.bin.../current/images-1.44/compact/driver-1.bin.../current/images-1.44/compact/driver-2.bin.../current/images-1.44/idepci/driver-1.bin.../current/images-1.44/safe/driver-1.bin.../current/images-1.44/safe/driver-2.bin.../current/images-1.44/safe/driver-3.bin.../current/images-1.44/safe/driver-4.bin.../current/drivers.tgz.../current/bf2.4/drivers.tgz.../current/compact/drivers.tgz.../current/idepci/drivers.tgzDisse filer beh°ves kun for computere uden en fungerende netvµrksforbindelse, eller hvor netkortet ikke er underst°ttet. De indeholder de programmer, der krµves for det mest grundlµggende GNU/Linux operativsystem. Normalt kan disse filer hentes automatisk af installationsprogrammet over en fungerende netvµrksforbindelse.
.../base-images-current/basedebs.tarhttp://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-i386/current/dosutils/rawrite2.exe
I Linux har du en del specialfiler i /dev. Disse filer kaldes
enhedsfiler. I Unix-verdenen tilgσs udstyret pσ en anderledes mσde. Her har
du en specialfil, der i virkeligheden k°rer en driver, som igen tilgσr
udstyret. Enhedsfilen er en grµnseflade til den modsvarende systemkomponent.
Filer i /dev opf°rer sig ogsσ anderledes end andre filer.
Herunder vises de vigtigste enhedsfiler.
fd0 F°rste diskettedrev
fd1 Andet diskettedrev
hda IDE harddisk / cd-rom pσ den f°rste IDE-port (Master)
hdb IDE harddisk / cd-rom pσ den f°rste IDE-port (Slave)
hdc IDE harddisk / cd-rom pσ den anden IDE-port (Master)
hdd IDE harddisk / cd-rom pσ den anden IDE-port (Slave)
hda1 F°rste partition pσ den f°rste IDE-harddisk.
hdd15 Femtende partition pσ den fjerde IDE-harddisk.
sda SCSI-harddisken med den laveste SCSI-ID (f.eks. 0)
sdb SCSI-harddisken med den nµstlaveste SCSI-ID (f.eks. 1)
sdc SCSI Harddisken med den andenlaveste SCSI-ID (f.eks. 2)
sda1 F°rste partition pσ den f°rste SCSI-harddisk
sdd10 Tiende partition pσ den fjerde SCSI-harddisk
sr0 SCSI-cd-rommen med den laveste SCSI-ID
sr1 SCSI-cd-rommen med den nµstlaveste SCSI-ID
ttyS0 Seriel port 0, COM1 under MS-DOS
ttyS1 Seriel port 1, COM2 under MS-DOS
psaux PS/2-museenhed
gpmdata Pseudo-enhed. Videresender data fra muse-dµmonen GPM.
cdrom Symbolsk lµnke til cd-rom-drevet.
mouse Symbolsk lµnke til musens enhedsfil.
null Alt, der sendes til denne enhed forsvinder
zero Man kan lµse endel°se rµkker af nuller fra denne enhed.
Musen kan bruges bσde i Linuxkonsollen (med gpm) og X-windowmilj°et. De to mσder at bruge den pσ kan g°res kompatible, hvis gpm-videresenderen bruges til at sende signalet videre til X-serveren pσ denne mσde:
mouse => /dev/psaux => gpm => /dev/gpmdata -> /dev/mouse => X
/dev/ttyS0 (videresender) (symbolsk lµnke)
/dev/ttyS1
Sµt videresender-protokollen til at vµre rσ (i /etc/gpm.conf), og
sµt X til den oprindelige muse-protokol i /etc/X11/XF86Config
eller /etc/X11/XF86Config-4.
Denne mσde at bruge gpm pσ har fordele, selv under X, nσr musen fjernes uventet. Ved blot at genstarte gpm med
bruger@debian:# /etc/init.d/gpm restart
kan du fσ kontakt med musen igen uden at genstarte X.
Hvis gpm deaktiveres eller ikke er installeret af en eller anden grund, skal du
sikre dig, at X er indstillet til at lµse direkte fra muse-enheden, f.eks.
/dev/psaux. Se detaljerne i 3-Button Mouse mini-Howto i
/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/3-Button-Mouse.gz, man
gpm, /usr/share/doc/gpm/FAQ.gz og README.mouse.
Basisinstallationen af woody krµvede pσ forfatterens computer 117Mb diskplads. Den installerede st°rrelse for alle standardpakkerne var 123Mb, og der skulle hentes 38Mb, sσ der krµvedes 278Mb diskplads for at installere alle standardpakkerne.
F°lgende tabel viser de st°rrelser, der blev angivet af aptitute (i °vrigt et ganske godt program) for de opgaver, tasksel indeholdt. Dette system indeholdt allerede alle standardpakkerne. Bemµrk at visse af pakkern har fµlles indhold, sσ de totale installerede pladskrav for to opgaver kan tilsammen vµre mindre end ved at summere de to opgavers pladskrav.
Opgave Installeret Nedhentning Pladskrav til
str. (Mb) str. (Mb) installation (Mb)
desktop environment 345 118 463
X window system 78 36 114
games 49 14 63
Debian Jr. 340 124 464
dialup system 28 8 36
laptop system 3 1 4
scientific applications 110 30 140
C and C++ 32 15 47
Python 103 30 133
Tcl/Tk 37 11 48
fortran 10 4 14
file server 1 - 1
mail server 4 3 7
usenet news server 6 2 8
print server 48 18 66
conventional unix server 55 19 74
web server 4 1 5
TeX/LaTeX environment 171 64 235
simplified Chinese environment 80 29 109
traditional Chinese environment 166 68 234
Cyrillic environment 29 13 42
French environment 60 18 78
German environment 31 9 40
Japanese environment 110 53 163
Korean environment 178 72 250
Polish environment 58 27 85
Russian environment 12 6 18
Spanish environment 15 4 19
Under woody har opstartsparameteren verbose f°lgende effekter:
Under woody har opstartsparameteren quiet f°lgende effekter:
/ uden at sp°rge
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86
version 3.0.23, 15. May 2002